
Jubilæumsudvalget
Udvalget udsender indbydelse til årets jubilarstævne og arrangerer stævnet den 2.
lørdag i juni, når der ikke er aktiviteter, der forhindrer afholdelse på dette tidspunkt.
Jubilarstævnet påbegyndes ved Viborg Banegård, hvor alle samles og starter en
march gennem Viborg By med Prinsens Musikkorps i spidsen.
Soldaterforeningens faner går forrest i kolonnen bag Musikkorpset.


Marchen slutter ved mindestenene på Oberst J.C. Lunds plads på den gamle Viborg Kaserne, hvor der holdes tale ved Landsformanden og chefen for Jydske Dragon-regiment, når denne har mulighed for deltagelse.
Efter talen nedlægges en krans ved mindestenene.

Efter højtideligheden ved mindestenene er der besøg i Prinsens Livregiments Mindelokaler og hvis muligt afholder Prinsens Musikkorps koncert i Kasernehallen.

Under stævnet uddeles Jubilartegnet.
Tegnet overrækkes efter 5, 10, 15 år osv. (med 5 deleligt) efter indkaldelsesåret.
Jubilarer med 50, 55, 60 års (osv.) jubilæum modtager tegnet gratis. Øvrige jubilarer betaler for tegnet.
Stævnet afsluttes med frokost.

Jubilæumsudvalget består af:
Formand:
Peder Korshøj
Reberbanen 11 A, 2. 10
8800 Viborg
Tlf.: 23 32 43 66
Mail: pkorshoej@youmail.dk
Jubilarstævne d.09.august 2025
Prinsens Livregiments Soldaterforening afviklede sit årlige jubilarstævne lørdag den 9. august i fint vejr og med ca. 80 deltagere. I år var stævnet flyttet fra 2. weekend i juni grundet Viborg Kommunes manglende støtte på denne weekend.
Jubilarerne - heraf nogle med 65 års jubilæum - mødtes på Viborg Banegård og marcherede derefter med Prinsens Musikkorps i spidsen gennem Viborgs flagsmykkede gader til Oberst J. C. Lunds Plads på kasernen. Efter overdragelse af paraden til Landsformand og tidligere generalmajor K. Mosgaard og chefen for Jydske Dragonregiment Søren D. Møller var der kranselægning, overrækkelse af medaljer og holdvis fotografering. Herefter var der mulighed for besøg i Mindelokalerne og mulighed for køb af forfriskninger. Dagen sluttede med frokost i Viborg Lounge med taler af 1. viceborgmester Mads Penny og landsformanden. Det blev en god dag for jubilarerne og jubilæumsudvalget, hvilket er blevet bekræftet af adskillige tilbagemeldinger.
Med venlig hilsen
Peder Korshøj, FM/Jubilæumsudvalget
(klik på midten af billedet for at starte videoen, af Klavs Niebuhr.)
